
What the Clash? kaster dig ud i mega fjollede, og hidtil usete, konkurrencer, der får dig til at grine – og gætte på, hvad der mon sker næste gang.– App Store-redaktører

Tennis med slaskede fisk. Airhockey i en snestorm. Intet er forbudt i de vanvittige minispil i What the Clash? – og udviklerne hos Triband dig en hånd med til at skabe dem i et inspireret spiltwist.
I disse konkurrenceprægede kampe spiller du og din modstander skøre kort for at forvandle bordtennis, racerkørsel og andre velkendte konkurrencer til vanvittige blandinger. Juster eksempelvis en bueskydningskamp med kortene "Giraffe" og "Wind", og du vil skyde efter mål fra toppen af girafhoveder, mens blæsere sender pilene i alle mulige retninger.
Hundredvis af kombinationer opstår, når du låser op for flere kort – og simple betjening med én finger gør det nemt at spille. Uanset om du sigter med en boble i et match-puslespil eller drejer transportbånd for at guide mad til katte, er hvert minispil designet til at blive spillet uden besvær, uanset hvor mærkeligt konceptet er.
Og her kan du altid opdage noget nyt. Et sandt overflødighedshorn af skøre idéer – What the Clash? føles grænseløst i sine muligheder og sin humor. Lynmalkning af en ko? Cirkuslege? Kapløb i minevogne, mens bjørne kaster med sprængstoffer? Det er spørgsmål, som dette charmerende spil uden pauser besvarer med et rungende hvorfor ikke?

Læs mere om vinderne i 2025

Hurtigt tip
Spring ikke de daglige udfordringer over, der er spredt rundt omkring i lobbyen. Når du gennemfører dem, får du masser af erfaringspoint og kommer tættere på at låse op for nye modifikations- og tilpasningsmuligheder.
Vidste du det?
Nogle af de underlige figurer, du møder i lobbyen, som eksempelvis Clash Handicoot og Super Marius, er opkaldt efter stjernerne fra klassiske spil.
Mød skaberen
What the Clash? er det største spil nogensinde fra udvikler Triband, som er baseret i København – og det tog dem to år at skabe det. Det er også deres tredje spil på Apple Arcade efter What the Golf? og What the Car?
