

Fantastiske apps til 2026
Start det nye år med disse fantastiske apps.
Kickstart 2026 med nogle af vores foretrukne nye og opdaterede apps fra det forgangne år.
Nogle udgivelser vil muligvis ikke kunne hentes i dit område eller på alle enheder.
Giv kreativiteten et boost
Rediger nemt billeder med Acorn
Acorn har længe været en indie-favorit til billed- og vektorredigering, og appen har altid været til at betale og nem at bruge, og nu er den blevet forbedret og indeholder funktioner på professionelt niveau som f.eks. AI-drevet maskering, understøttelse af opslagstabeller og meget mere. Vi er især vilde med de specialiserede værktøjer som perspektivreparation, skærmbilleder, der giver hvert element på skærmen et separat lag, og Data Merge, som giver dig mulighed for automatisk at oprette egne billeder såsom navneskilte eller invitationer.
Fornyelse med Highland Pro
Er du ved at skrive et manuskript? Så findes der næppe en bedre app end én, der er skabt af en manuskriptforfatter. Highland Pro, der er udtænkt af forfatteren John August, klarer alt det kedelige arbejde for dig, så du kan fokusere på at skrive. Skriv en persons navn med store bogstaver, så formateres den efterfølgende tekst som dialog. Brug almindelige brancheforkortelser som “cut to”, “int” og “ext”, så laver appen dem om til afsnit med overskrifter. Mens du skriver, fuldfører Highland Pro automatisk person- og stednavne og laver automatisk indryk i afsnittene, så de passer til branchens standardformatering.
Optimér dine fotos med Adobe Lightroom
Med denne app, der vandt en App Store Award i 2024, kan du redigere, organisere og dele fotos og video på rekordtid. Generative AI-funktioner tryller uønskede personer væk, fjerner lysrefleksioner og støj i svagt lys, mens AI-baseret maskering giver dig mulighed for at foretage redigeringer på professionelt niveau på få minutter. Den nye sammenligningsvisning viser fotoets originalversion ved siden af den redigerede kopi, så du kan se forskellene, mens du redigerer.
Bliv kreativ med Canva
Med tusindvis af skabeloner og effektive designværktøjer giver Canva alle mulighed for at skabe smukke festinvitationer, stories til sociale medier, præsentationer, CV'er og meget mere. Med den nye AI-drevne billed- og projektgenereringsfunktion kan du blot skrive “invitation til babyshower”, og appen vil give dig et forslag, du kan bygge videre på. Canva integreres nu også med den effektive Affinity-designapp.
Behersk RAW-billeder med Nitro Photo
Med udnyttelse af den RAW-funktion, der er indbygget i macOS, giver Nitro Photo dig detaljeret kontrol over, hvordan RAW-billeddata konverteres til de pixels, du ser. Det giver dig også mulighed for at foretage redigeringer, der er mere effektive på RAW-data end på et udviklet billede, som f.eks. reduktion af moirémønstre. Batchbehandling og linsespecifikke korrektioner gør det hurtigt at finjustere dine fotos.

Tegn hvad som helst med Linearity Curve
Den effektive vektordesign-app Linearity Curve er perfekt til at skabe logoer, tegne grafiske romaner eller interface-mockups og meget mere. Nybegyndere vil elske det rene, brugervenlige layout (og online-vejledninger, der gør det nemt at komme i gang). Professionelle får alle de funktioner, de er afhængige af, som f.eks. understøttelse af lag og tekst på stier, symbolbiblioteker og gode eksportmuligheder. Appens Apple Intelligence-drevne funktioner giver dig mulighed for at generere farvepaletter fra natural-language prompts og oversætte alle tekstelementerne i dit design uden at påvirke layoutet.
Bliv mere produktiv
Taltrylleri med Microsoft Excel
Microsoft Excel er et effektivt dataanalyseværktøj, der har eksisteret næsten lige så længe som Mac. I år har Excel fået Copilot-integration, så det er nemmere end nogensinde at forstå dine tal – du kan f.eks. stille spørgsmål om en tabel eller oprette komplekse formler ved blot at beskrive, hvad du ønsker at gøre. Og KeyTips, der nu er tilgængelig på Mac, giver dig adgang til stort set alle menulinjens kommandoer uden at fjerne fingrene fra tastaturet.
Formatér studieopgaver med Essayist
Med automatisk formatering af bibliografi, kildehenvisninger, fodnoter og forsider hjælper Essayist studerende, akademikere og forskere med at fokusere på de store idéer. Appens reference manager gemmer alle de kilder, du har refereret til på tværs af flere dokumenter. I macOS Tahoe kan du tilføje nye kilder ved hjælp af Spotlight-handlinger eller genveje – eller blot trække en PDF-fil ind eller indsætte en YouTube-URL-adresse for at få appen til at udtrække de vigtigste oplysninger.

Tag bedre noter med Goodnotes
Markér PDF-filer, konvertér problemfrit håndskrevne noter fra en iPad til søgbar tekst på Mac, og udret endnu mere med Goodnotes. Ved hjælp af AI kan appen transskribere en lydoptagelse fra et møde, opsummere noter og løse matematiske ligninger – og den nye whiteboard-funktion giver flere personer mulighed for at brainstorme sammen.
Få styr på dine idéer med OmniOutliner
Med OmniOutliner kan du oprette smukt formaterede, detaljerede planer med minimal indsats. Sammensæt og omstrukturér en hel oversigt uden at løfte fingrene fra tastaturet, eller brug filtre til at skjule alt undtagen linjer, der indeholder dit søgeord. Brug AI til at oprette oversigter fra dokumenter, websider eller e-mails – eller generér en fra bunden ved hjælp af en prompt som “Hvordan bygger jeg et træhus?”
Brainstorm med MindNode
Med det intuitive mindmapping-værktøj MindNode kan du visualisere dine idéer ved at placere koncepter, filer, noter og handlinger på et uendeligt lærred og skabe relationer imellem dem. Nye samarbejdsfunktioner giver dig mulighed for at arbejde sammen med andre i realtid, og Apple Intelligence-integrationen gør det nemt at opsummere dokumenter samt generere idéer og billeder baseret på dit dokuments indhold.

Transskribér lyd med Whisper Transcription
Whisper Transcription transskriberer hurtigt og præcist lyd fra mikrofonen på din Mac, eksisterende filer eller en hvilken som helst app i realtid (fantastisk til at optage et videomøde, podcast eller et internet-radioprogram). Appen kan håndtere cirka 100 sprog og genkender og identificerer automatisk de forskellige talere.
Gennemse PDF-filer med LiquidText
LiquidText er meget mere end en PDF-læser. Appen viser hvert dokument ved siden af et uendeligt samarbejdsområde. Brug den til at indsamle kommentarer, anmærkninger og uddrag, som du kan organisere ved at trække og slippe, eller du kan sammenkæde elementer ved blot at tegne en streg.

Tag noter, mens du optager med Noted
Når du tager noter, mens du optager forelæsninger og møder med Noted, tilføjer appen tidsstempler, mens du skriver, så du nemt kan springe til den pågældende del af optagelsen senere. De seneste opdateringer tilføjer opsummering drevet af Apple Intelligence, hurtig og præcis diktering og en AI-assistent, der kan besvare spørgsmål om dine noter.
Spar mere tid
Automatisér din skrivning med TypeIt4Me
TypeIt4Me sparer dig for at skulle skrive tekst, du bruger ofte – samt sjældent brugte tekniske termer, du aldrig helt kan huske. Du skal bare tilføje tekststykket og give det en forkortelse – for eksempel minad for din adresse, eller mt for “Mange tak”. Indtast forkortelsen hvor som helst, og TypeIt4Me erstatter den øjeblikkeligt med det fulde tekststykke. Tekststykker kan også indeholde pladsholdere, som du indtaster nu og her, samt tastetryk som Tab til hurtigt at komme igennem formularer med flere felter.

Tag kontrol over din kalender med Fantastical
Denne uundværlige produktivitets-app organiserer alle dine kalendere, aftaler og opgaver. Tilføj begivenheder, herunder tilbagevendende begivenheder, som du ville sige dem (“Date night første fredag hver måned”). Eller videresend blot e-mails, der indeholder begivenhedsdetaljer, til din Fantastical-adresse for at føje dem til dit skema. Se dine kalendere og opgaver – og deltag i onlinemøder – direkte fra appens menu, der er tilgængelig overalt.
Administrér dit liv – og din Mac
Organisér alt med Under My Roof
Dette redskab gør det meget nemmere at katalogisere alle dine ejendele. Tilføj oplysninger som modelnummer, købsdato og placering i dit hjem, og træk og slip scannede kvitteringer, manualer og fotos. Appen hjælper dig også med at holde styr på kontaktoplysninger i forbindelse med vedligeholdelse af dit hjem, oprette en rapport, der viser, hvilke produktgarantier der snart udløber, og bruge din iPhone til at oprette 3D-modeller af rum og deres indhold, som du kan se på din Mac.

Følg din familiehistorie med MacFamilyTree
I mere end 25 år har MacFamilyTree hjulpet slægtsforskere med at dokumentere, organisere og visualisere deres families historie. Med den nyeste version kan du dele resultaterne af din research som et websted med søgefunktion, og du kan invitere familiemedlemmer til at samarbejde om et stamtræ.
Play samler alt det, du vil se
Play giver dig mulighed for at samle videoer fra YouTube, Vimeo, Instagram og andre steder for at oprette en liste eller et bibliotek med favoritter – eller føje en skabers kanal til appen for at se nye videoer, når de udkommer. Søgbare transskriptioner giver dig mulighed for at springe til et hvilket som helst sted i en video med et enkelt klik, og med iCloud-synkronisering kan du gemme en video i Play-appen til iPhone og derefter starte appen for at se den på din Mac, iPad, Apple TV eller Apple Vision Pro.
Find nye måltider med Mela
Mela skaber elegant orden i alle dine opskrifter – og gør det nemt at finde nye. Søg efter “blåbærmuffin” med appens indbyggede webbrowser og få resultater fra flere madlavningssider på én gang. (Du kan importere en opskrift med et enkelt klik). Eller tag et billede af en side af en kogebog eller et magasin. Appens faneblad Feeds bruger RSS til at hente de seneste indlæg fra madlavningsblogs og -websteder. Og appen kan endda læse opskrifter fra videobeskrivelser på YouTube, TikTok og Instagram.

Flere indkøbsfordele med CardPointers
Er du i tvivl om, hvilket kreditkort der giver dig den største belønning? CardPointers ser på, hvor du bruger flest penge hver måned (f.eks. kaffebarer eller tankstationer) for at maksimere cash back, point og flymiles for over 5.000 kort – alt imens dine transaktioner holdes private. Med de seneste opdateringer har appen fået understøttelse af Apple Intelligence, så du kan spørge den (eller Siri) om kortfordele og -tilbud.
Optimér din Mac med CleanMyMac
Kører din Mac langsomt, eller er der ikke meget plads? CleanMyMac fjerner gamle vedhæftede filer, gamle cachelagre og andre filer, der fylder på dit drev – og kan reducere baggrundsprocesser og scanne for malware. Klik på Uninstaller for at se apps, du ikke har brugt i flere måneder – og fjern dem (sammen med deres supportfiler), hvis du vil. Funktionen Smart Insights forklarer, hvad specifikke logfiler, cachelagre og andre filer gør, så du ved, hvad der er sikkert at fjerne.
Giv dig selv en pause
Fokusér som aldrig før med Portal
Den smukke video-app Portal fylder dit skrivebord med fantastiske naturoptagelser fra fjerne steder som Anse Chastanet i Saint Lucia, Skógafoss i Island og Lake Kawaguchi i Japan – med stemningsfulde lydlandskaber optaget i rumlig lyd. Den nye døgnrytmetilstand vælger videoer, der tilpasser sig tidspunktet på dagen.
Skærmpauser med LookAway
Med beroligende klokkespil og grafik minder den smarte mindfulness-app LookAway dig om at tage øjnene væk fra skærmen, rette dig op og rejse dig og bevæge dig rundt. Appen er så smart, at den sætter påmindelser på pause under møder og præsentationer, og den afbryder dig ikke, når du skriver, så du ikke mister fokus.
Reflektér og slap af med Stoic
Dagbogs-appen Stoic fremmer mindfulness ved hjælp af en ældgammel filosofi: stoikernes visdom. Appen stiller enkle spørgsmål (“Har du gjort noget, du er særligt tilfreds med på det seneste?”), og opfordrer dig til at gå dybere med opfølgende spørgsmål, der trækker på visdommen fra Seneca, Marcus Aurelius og andre filosoffer. Nye AI-drevne funktioner giver relevant input, skriveforslag og opløftende beskeder baseret på dine betragtninger.
Apple Intelligence er tilgængelig i betaversion. Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle sprog.