DYK DYBERE

Vær en ægte vovehals!

Udforsk utrolige spring og stunts i Asphalt Legends.

Der er maks. spænding på, når du med Asphalt Legends giver den gas med nogle af de sejeste manøvrer, der hidtil er set i et racerspil. Her får du en forsmag på nogle af de vilde stunts, som dygtige førere kan udføre.


Det er helt okay at vinde ved at smadre de andre biler ud af banen.

Snur rundt, og kør ind i andre

Nogle gange er du nødt til at sætte dine konkurrenter ud af spillet for at nå først over målstregen. Kør op på siden af en rival, og dobbelttryk på pil ned (på en controller skal du dobbelttrykke på den venstre udløserknap) for at udføre en 360-graders rotation, der får dem til at flyve ud i rabatten. Udfører du manøvren på det helt rigtige tidspunkt, kan du endda få bugt med flere biler på én gang.


Nøglen til at vinde dette Chicago-løb. Dine hjul rører knap nok vejen!

Få luft under hjulene

Brug køreramper til at få et godt afsæt, og se banen fra oven, mens du skærer dyrebare sekunder af din tid. Har du brug for et endnu større boost, kan du trykke på nitro, når du er i luften, så du kan svæve over afsindige afstande, f.eks. hele vejen over Golden Gate Bridge. Hvis du er heldig, lander du måske endda oven på en anden bil og smadrer den, mens du nu er i gang.


Hvorfor køre rundt om denne tomme kontorbygning i San Francisco, når du kan brage lige igennem den?

Skyd genvej

Det er ikke kun køreramper, der kan give dig et forspring. Hold øje med genveje, som fører til hurtigere ruter gennem en bane, hvad enten det er en afstikker op gennem et bjergpas eller en hemmelig tunnel under en af pyramiderne i Cairo. Man må tage det hele med, ikke sandt?


Toscanas mange sving er et sandt paradis for en drifter – og hvis du gør det med finesse, kan du holde farten!

Afvig, og tag skarpe sving

På snoede veje har du mulighed for at overstyre bilen, hvilket ser sejt ud og genoplader dit nitrometer. Du ved, at du gør det rigtigt, når du f.eks. på Shanghais S-formede veje bruger en række overstyringsmanøvrer efterfulgt af nitroboosts til at drive dig frem i førerposition.