ÅRETS SPIL

Thanks Goodness You're Here!

Hjælp de lokale – og få nogle grin – i dette absurde eventyr.

Du har et par timer at slå ihjel inden din store salgstale til borgmesteren i Barnsworth. Det er lige akkurat nok tid til at daske lidt rundt i den finurlige by!

I det sjove og tegneserieagtige “slapformspil” Thanks Goodness You're Here! skal du klaske løs på alt omkring dig, mens du udforsker den hyggelige britiske by. Du vil komme til at afbryde en spirende romance, når du slår parkens plæne. Du vil smøre en lokal borger ind i smør, mens du prøver at vriste vedkommende fri af et gitter. For som din chef siger, er Barnsworth et ret underligt sted, men det er bestemt et besøg værd.

Det kan godt være, at vores helt er lille, men han gør et stort indtryk.

Det elsker vi: Den rå mængde af latterfremkaldende optrin. Hvis du slår på nogle skraldeposer, vil tre rotter komme frem og synge for dig. Hvis du slår til mistænkelige jordbunker, vil en muldvarp invitere dig på familiebesøg. Selv byens latinske motto (Fortis in brachio, crassus in capite, som kan oversættes til "Stærk i armen, tyk i hovedet") giver et smil på læben.

Hurtigt tip: Er du ikke sikker på, hvor du skal gå hen? Så prøv at tale med alle og lytte til samtaler. Hvis du for eksempel hører en forfjamsket virksomhedsejer klage over at skulle vente på en låsesmed, er det en perfekt anledning til at opspore ham. Måske er han på pubben?

Du kan slå på alt i Barnsworth! Faktisk er det den bedste måde at finde nye fjollede eventyr på.

Mød skaberen: Thank Goodness You’re Here! er det andet spil fra de britiske spiludviklere Coal Supper, der har base i Yorkshire. Spillets publisherfirma Panic har også udgivet Untitled Goose Game, der er et andet uforglemmeligt eventyr med sjove løjer spredt rundt omkring i en by, samt det anmelderroste spil Firewatch og filstyringsværktøjet Transmit.

Dette spil indeholder voksent indhold og er muligvis ikke egnet til børn under 17 år.