Spil på Mac når nye højder
Apple Silicon og macOS gør spiloplevelsen bedre end nogensinde.
Når du kombinerer kræfterne fra Apple Silicon med det nyeste macOS, bliver spil på Mac bedre end nogensinde før. Her er nogle af de funktioner, der gør Mac-spillene så forrygende – og vores yndlingsspil, som giver dig muligheden for at opleve platformens fulde gamingpotentiale.
Spilfunktion
Spilfunktion giver Mac-computere med Apple Silicon mere flydende gameplay og mere konsistente opdateringshastigheder ved at sikre, at spillene får højeste prioritet i computerens chip og grafikprocessoren, så baggrundsopgaverne bruger færre systemressourcer imens. Spilfunktion gør også trådløse spilcontrollere og AirPods mere responsive ved at reducere latenstiden betydeligt. Det er alt sammen med til at give en mere fuldendt oplevelse i spil som Frostpunk 2, Stray, Resident Evil 4 og det kommende Assassin’s Creed Shadows.
Avanceret understøttelse af controllere
Ud over at gøre dig hurtige får du også ekstra funktioner med en controller, for eksempel vibrationsfeedback, mulighed for selv at opsætte knapper og lave skærmoptagelser. De fleste Bluetooth-controllere og trådløse controllere til konsol kan uden videre bruges sammen med Mac. Du kan også bruge populære racerrat, gearskiftecontrollere og pedaler med kabel.
Eksperttip: Du kan konfigurere fokusfunktionen Spil, så den bliver aktiveret automatisk, når du tilslutter en controller. Så bliver du ikke forstyrret, mens du prøver at slå din highscore!
Forbedringer til AirPods
Når du spiller med nyere AirPods på macOS Sequoia, vil personligt tilpasset rumlig lyd skabe endnu mere indlevelse i kompatible spil. Og når du bruger AirPods Pro (2. generation), får du både 16-bit-, 48 kHz-spillyd i høj kvalitet, også under stemmechat og streaming, og lavere latenstid ved trådløs lyd.
Nemmere overførsler
I macOS Sequoia kan du også begynde at spille de allernyeste spil hurtigere end nogensinde før. Installationsproceduren kræver mindre ledig lagerplads og kan afsluttes hurtigere, afhængig af din internetforbindelse. Mens spil eller apps bliver installeret, kan du både se resterende tid og størrelse sammen med mulighed for at sætte overførsler på pause og genoptage dem senere. Senere på året vil du også få mulighed for at installere spil på en separat harddisk.
De nyeste spil
Udviklere fortsætter med at udgive spil, der udnytter Metal og Apple Silicon til at skabe en mere fængslende spiloplevelse. Du kan gå til “Fantastiske nye spil til Mac” på fanen Opdag i Mac App Store for at finde de nyeste udgivelser og opdateringer.
