APPS VI ELSKER

Vis din kreativitet med Canva

Find de perfekte kunstneriske redskaber.

Den App Store Award-belønnede app Canva indeholder tusindvis af skabeloner og ubegrænsede tilpasningsmuligheder. Med fleksible AI-funktioner kan alle og enhver skabe smukt designede festinvitationer, stories til sociale medier, præsentationer, CV’er, baggrunde med mere.

Det elsker vi: Hvor nemt det er at skabe og redigere indhold. Skriv en beskrivelse af dit projekt under fanen Design, og Canva genererer et udgangspunkt ved hjælp af AI. Skab 3D-designelementer under fanen Elements på samme måde, og brug derefter de intuitive værktøjer til at perfektionere dem. Upload visuelle elementer, og lad Canva skabe design, der passer til dine retningslinjer og stilarter. Appen kan endda give AI-forbedret feedback, når I samarbejder – nyttigt, når noget ikke ser helt rigtigt ud, men du ikke kan forklare hvorfor.

Magic Eraser omdanner uønskede dele af dine billeder til noget nyt.

Hurtigt tip: Med Magic Studio kan du skabe indhold ved at skrive, hvad du har brug for – Canva skaber originale billeder og videoer, animerer et visuelt element til dit arbejde eller skriver dine billedtekster. Du kan også indsætte dine egne klip og lade AI klare resten, fra redigering til effekter og lyd. Foretrækker du selv at redigere? Appen indeholder hundredvis af skabeloner til at skabe fængende “shorts”, og redigeringen fungerer på samme måde på Mac, iPad, iPhone og internettet, så du kan arbejde hvor som helst.

Mød skaberen: Direktør Melanie Perkins fik idéen til Canva, da hun var 19 år og studerede på University of Western Australia. Næsten to årtier senere hjælper Canva over 100 millioner mennesker hver måned.