SPIL SOM KUNST

Red Dots hjem

Form din families fremtid med rejser tilbage i tiden.

Hvad gør et hus til et hjem? I det socialt bevidste eventyr Dot's Home er svaret familien, fællesskabet og nogle svære valg. Som Dot skal du bruge en magisk nøgle til at rejse tilbage i tiden og interagere med dine bedsteforældre i 50'erne, dine forældre i 90'erne og din søster i 2010. Dine møder vil påvirke din fremtid – og skæbnen for det hus, som din familie har ejet i generationer.

Det elsker vi: At træffe afgørende beslutninger. Vil du sige til dine bedsteforældre, at de skal købe deres drømmehus – vel vidende at ejendomsmæglerne er nogle griske banditter – eller vil du foreslå dem at leje? Skal din kloge søster sælge huset inde ved siden af med stor fortjeneste eller låne det ud til en immigrantfamilie? Spil spillet igen for at få et andet resultat!

Rejs tilbage i tiden for at møde slægtninge og udforske dine rødder.

Hurtigt tip: Når du er rejst tilbage til Dots soveværelse, skal du klikke på holdfotoet på væggen for at få et sødt Easter egg. Afhængigt af de valg, du har truffet, kan det handle om berømte tvillingesøstre eller nogle tv-venner med en forkærlighed for kaffe.

Mød skaberen: Rise-Home Stories Project laver multimedieoplevelser (herunder bøger, podcasts og spil), der fokuserer på, hvordan race-ulighed påvirker boliger og samfund.