EKSPERTENS HÅNDBOG

Perfekte præsentationer og skærmoptagelser

Med disse apps kan du give dine præsentationer og demoer et løft.

Selv den bedste præsentation kan blive endnu bedre med lidt ekstra fokus på skærmen. Disse apps kan hjælpe dig med at forbedre dine præsentationer og skærmoptagelser med fremhævelser, kommentarer og videoer og samtidig skjule alt det, du ikke vil have dit publikum til at se.


Presentation Assistant

Presentation Assistant mørkner alt andet end det, der er under musens markør. Det giver en digital spotlyseffekt, der fremhæver dét, der er vigtigt.


Cursor Pro

Cursor Pro sætter en tydelig cirkel (eller en anden form) omkring din markør, der skifter farve, når du klikker (med forskellige farver for klik og ctrl-klik). Appen er perfekt til demonstrationer af brugerflader, og dens forstørrelsesglas-funktion kan vise selv de mindste detaljer.


Keystroke Pro

Er tastetryk og genveje vigtige for din præsentation? Keystroke Pro viser dine tastetryk på skærmen, uanset hvad du trykker på.


Presentify

Tilføj linjer, pile, former eller tekst på din skærm, mens du deler den, og slet det hele igen med et enkelt tryk på en tast. Eksperttip: Tryk på W for at tegne på et midlertidigt whiteboard. Du kan endda bruge en iPad til at lave tegningerne.


ScreenBrush

Hvis du skal bruge komplekse notater og kommentarer på dine demonstrationer af brugerflader, så kan ScreenBrush hjælpe. Du kan tilføje linjer, pile, former og tekst i forvejen og gemme dem som overlejringer, som du kan bruge og redigere, mens du er i gang. Brug iOS-versionen af ScreenBrush for at kontrollere din præsentation og kommentarer, uden at du behøver befinde dig foran din Mac.


Mirror Magnet

Føj et livekamera til din skærm, så dine seere kan se dig, mens du taler – eller vis skærmen på din iPhone eller iPad. Videoen bliver usynlig, når du holder musen over den, så den aldrig forstyrrer det, som du gerne vil vise.


Side Mirror

Når du præsenterer på en separat skærm bag dig, viser Side Mirror skærmens indhold i et vindue på din Mac, så du kan fokusere på dit publikum.

DeskMat

I stedet for at bekymre dig om et rodet skrivebord kan du lade DeskMat dække det med et billede efter eget valg – enten når du har behov for det, eller når du åbner en bestemt app.

Desktop Curtain

Har du mange åbne vinduer, der forstyrrer dig, når du laver vigtigere ting? Desktop Curtain giver dig et virtuelt bagtæppe, der kun viser de vinduer, du gerne vil se.


Screegle

Screegle gør det helt enkelt at dele eller optage bestemte vinduer: Du skal bare flytte markøren hen over hvert vindue og trykke på Kommando-F1. Appen kan også automatisk sætte notifikationer på pause, tilføje undertekster og fremhæve og forstørre markøren.