UDVALGT APP

Få din egen skriveassistent

Skriv og organiser store projekter med Scrivener 3.

Scrivener 3 er en mellemting mellem et tekstbehandlingsprogram og en skriveassistent. Udover at organisere dine bjerge af noter og udkast (fra forskellige stadier i processen) så er den udviklet til at hjælpe med at give dit manuskript, din afhandling, roman eller selvbiografi mere fokus – bogstavelig talt. Her er en hurtig gennemgang af, hvordan appen fungerer.

Bryd det op
I modsætning til almindelige tekstbehandlingsprogrammer blev Scrivener udviklet særligt til større skriveprojekter. Det giver dig mulighed for let at springe rundt i dit storværk og dele det op i mindre afsnit, så du kan skrive i den rækkefølge, du foretrækker. Når du er klar til at betragte projektet i sin helhed, samler Scrivener 3 let alle delene, så det bliver til et enkelt, overskueligt dokument.

Forskellige ruder giver dig hurtig adgang til de effektive skriveværktøjer i Scrivener.

Bliv bekendt med værktøjsmenuen
Ringbindet, som du finder langs skærmens venstre side, er det praktiske organisationsværktøj i Scrivener. Det er her, du stykke for stykke opbygger tekstens struktur eller plot, ved at oprette afsnit, der hver især har et eller flere dokumenter. Hvis du vil holde store mængder kildemateriale (billeder, videoer, lydoptagelser, PDF'er mm.) samlet på et sted, kan du trække dem direkte ind i ringbindets researchmappe.

Læg arm med ordene
Når du har overstået din research og har en overordnet idé om, hvad du vil lave, kan du begynde at skrive i henholdsvis Editor og Inspector. Skriv hele din tekst ind i Editor-funktionen (du kan skifte mellem standard- og manuskriptformat). Inspector-funktionen er det sted, hvor du har alle dine tekstkommentarer og fodnoter. Når du har brug for at fokusere, kan du gå til View > Enter Composition Mode for at skjule ringbindet og Inspector-funktionen og få en fuldskærmsversion af Editor’en frem, så der ikke er noget til at distrahere dig.