UDVALGT SPIL

Leg med ord

Løs krydsord på din Mac med Black Ink 2.

Vi ved det godt: Du er ret glad for at løse krydsord i hånden. Men med Black Ink 2 kan du løse uanede mængder af dine yndlingskrydsord ved automatisk at hente de seneste opgaver fra aviser som The New York Times, The Wall Street Journal, The Chronicle of Higher Education og mange andre. Appen understøtter også det standardformat Across Lite (.puz), som andre sider bruger.

Appens elegante design giver dig fuldt overblik over svar og ledetråde, og i modsætning til en krydsordsopgave på papir kan du zoome ind for at øge læsevenligheden. Små statusmarkører bruger forskellige farver til at vise dig både felter med fejl, og de felter, du har gættet rigtigt eller rettet. Slå mørk tilstand til for at skåne dine øjne, når du løser krydsord ud på de sene nattetimer.

Masser af ledetråde, ingen udtværing.

Løs krydsord uden at fjerne fingrene fra tastaturet ved at bruge tabulator- og piletasterne til at navigere rundt. Indtast nummeret på en ledetråd for at springe direkte til den. Du kan også bruge VoiceOver til at vælge mellem krydsord, og få din Mac til at læse ledetrådene op for dig.

Er du gået i stå? Se tips og krydsordskonstruktørens noter, eller brug Solution-menuen til at søge efter fejl. Black Ink 2 kan endda åbne hjælpesider som OneAcross.com og sørge for, at ledetrådene og svarene allerede er indlæst.

Foretrækker du at løse krydsord på gammeldags manér? Så kan du få Black Ink 2 til at udskrive dine krydsord som et hæfte med én opgave per side.