Har du svært ved at finde ud af, hvilke videoer, downloads og andre kæmpestore filer der stjæler al pladsen på din harddisk? GrandPerspective gør det let at finde synderne.
Når appen har scannet en specifik mappe eller disk, viser den hver eneste fil som en farvet firkant. Det kan virke lettere uoverskueligt til at begynde med, men husk: Jo større firkanten er, desto større er filen. Du kan klikke på en firkant for at se filens størrelse og mappesti i bunden af vinduet.
Her er tre tips til, hvordan du får mest muligt ud af dette suveræne redskab.
Kig på filerne
Kan du ikke huske, hvad den dér video med det kryptiske navn handler om? Vil du gerne lytte til en gammel lydfil, du har glemt alt om? Så kan du vælge filerne og trykke på mellemrumstasten for at få vist eller afspillet dem med det samme. Knapperne i toppen af skærmen lader dig enten slette den valgte fil eller vise den i Finder.

Du kan få flere oplysninger ved at åbne informationsvinduet: Når du klikker rundt i det, viser fanen Focus dig, hvornår du sidst har ændret eller åbnet filerne.
Skift visning
Vil du fokusere på filer, du ikke har åbnet længe? Så klik på informationsvinduet, og gå til fanen Display, og indstil “Color by” til “Last Access” og “Palette” til “Heatmap 12.”
I denne visning er filer mere blå, jo længere tid de ikke har været åbnet (filer i den røde ende af spektret er dem, du har åbnet for nylig). Vil du se filer, du ikke har ændret for nylig, i stedet? Så indstil “Color by” til “Last change.”

Hurtig filtrering
Vil du skjule alle de små filer, der forstyrrer dit overblik? Så gå til Window > Filter for at åbne filtervinduet, og klik på New. Giv dit filter et navn (måske “100MB+”), og vælg “Huge Files” på listen “Available Tests”. Klik herefter på den venstre pileknap for at tilføje betingelsen, og klik til sidst på OK.
Vælg nu dit nye filter, og klik på OK for at bruge det til din næste scanning.

Hvis du vil indsnævre din søgning yderligere, kan du oprette filer med flere parametre. På den måde kan du for eksempel skjule alt andet end enorme lydfiler.