APPS VI ELSKER

Opgradér til Adobe Lightroom

Professionel billedbehandling til alle, uanset niveau.

Adobe Lightroom er blevet en favorit blandt fotografer, der ønsker total kontrol over redigering og organisering af deres billeder, og for hver eneste nye version er appen kun blevet endnu mere tilgængelig og effektiv.

Det elsker vi: De AI-drevne funktioner, der gør kompleks billedredigering meget nemmere. Med Generative Remove kan du for eksempel slette et element ved bare at male hen over det. I stedet for at udfylde området med klodsede kloninger af den baggrund, der omgiver det fjernede element, kan appen bruge AI til at generere indhold, der på realistisk vis passer ind i selv de mest detaljerede baggrunde. Vi vil også gerne nævne Lens Blur-effekten, som ved hjælp af enten AI eller et fotos “depth map” giver dig mulighed for at justere billedets fokuspunkt, mængden af baggrundssløring og meget andet med en utrolig præcision.

Du kan justere et specifikt farvespektrum med Power Color-redskabet, så du kan ramme den helt rigtige farvenuance til modellens frakke.

Hurtigt tip: Point Color er et fremragende redskab til at rette op på farver og justere specifikke farvespektre med uden at ændre på resten af dit billede. Du skal bare vælge en farve (eller et farvespektrum) og derefter justere værdierne for nuance, mætning og lysstyrke til de værdier, du ønsker. Hvis du vil gøre det endnu mere præcist, kan du oprette en maske, der begrænser dine ændringer til et område – så du for eksempel kan justere farverne på en rød bil uden at ændre andre røde nuancer i billedet.

Mød skaberen: For Photoshop-udvikleren Mark Hamburg startede Lightroom som et sideprojekt med kodenavnet Shadowland. Appen er med tiden blevet til et helt økosystem, der omfatter Adobe Lightroom, Lightroom Classic og mobilapps på iOS-, iPadOS- og Android-enheder.