JORDENS DAG

Oplev naturens vrede

Bekæmp klimaforandringer i Civilization VI: Gathering Storm.

Dennis Shirk, ledende producerCivilization VI: Gathering Storm, var ved at teste en tidlig udgave af spillet, da han pludselig blev overrasket af noget helt nyt i spillet. De missionærer, han sendte hen over kontinentet, blev ved med at forsvinde. Han opdagede senere, at de blev udslettet af lava, der boblede op fra vulkaner, der tidligere havde været inaktive.

Det er blot en af de nye farer, der vil møde dig i udvidelsespakken Gathering Storm til Civilization VI, som gør miljøet til en aktiv medspiller i din virtuelle verden. Der venter dig en sand lavine af nye miljøtrusler, lige fra floder, der flyder over deres bredder, til boligmangel på grund af naturkatastrofer.

World Climate-skærmen overvåger det stigende CO2-niveau og ikke mindst konsekvenserne af det.

“Vi har tænkt en del på, hvordan menneskeheden påvirker planeten, og hvordan planeten reagerer på det”, fortæller chefdesigner og programmør Ed Beach. “Det giver spillet en helt ny dynamik, når spilleren skal reagere på klimaforandringerne”.

Det er særligt når man kommer til Modern Era, at klimaforandringernes effekter virkelig tager til. Når civilisationer begynder at afbrænde fossilt brændstof, stiger mængden af kuldioxid i atmosfæren, og det påvirker miljøet: Naturkatastrofer bliver mere hyppige og mere destruktive. Hvis planeten bliver så varm, at isen på polerne smelter, vil kystbyer eksempelvis blive oversvømmet på grund af den øgede vandstand i havene.

Øget vandstand i havene kan beskadige eller endda oversvømme bygninger fuldstændigt. Så vær beredt.

Det er dog ikke ren dommedagsprofeti. Du kan nemlig forske i miljøvenlige energikilder tidligt i spillet og låse op for teknologier, der hjælper din verden med at overleve. Flood Barrier-bygningen i Atomic Era beskytter for eksempel kystbyer mod øget vandstand.

Civilization er en optimistisk spilserie”, forklarer Ed Beach. “Folk har spurgt, hvorfor vi ikke har gjort det til et dommedagsspil, hvor planeten til sidst bliver smadret fuldstændigt. Men Civilization handler om, hvordan menneskeheden tackler alle mulige udfordringer, lærer af vores fejltagelser og finder måder at komme videre på. Det tema ville vi gerne fastholde med Gathering Storm”.