

Microsoft 365: Godt samarbejde
Med Microsoft 365 kan du arbejde på tværs af alle enheder.
Microsoft 365 er tilgængelig i Mac App Store – og dit 365-abonnement giver dig fuld adgang til alle funktioner på tværs af alle enheder. For at abonnere skal du blot logge ind i hvilken som helst 365-app og opgradere derfra. Her er nogle af de måder, du kan skabe og samarbejde på ved at benytte skrivebordsprogrammerne.
Samarbejde er godt arbejde. Microsoft 365 deler samme basiskode hen over alle enheder, så 365-brugere på Mac, iOS og Windows kan arbejde fuldstændigt gnidningsfrit sammen i realtid.
Ændringer af dokumenter i Word og PowerPoint bliver opdateret øjeblikkeligt for alle, der arbejder på dem, mens regneark i Excel bliver opdateret lynhurtigt efter forfatternes redigeringer. Når der foretages ændringer, bliver de automatisk gemt i skyen, og du kan let gennemse dem og vende tilbage til tidligere versioner. Der er også en chatfunktion i desktop-udgaverne af apperne, som giver mulighed for hurtige samtaler.

“Microsoft elsker Mac”, fortæller Rob Howard, der er Microsoft Senior Director of Microsoft 365 Marketing. “Vi fokuserer på Mac som en førsteklasses brugerplatform, og vi har igennem det seneste år investeret markant i platformen”. Den opgraderede basiskode betyder også, at Mac-brugerne nu modtager de nyeste funktioner hurtigere. Udviklerne forventer at udgive nye funktioner månedligt til 365-abonnenterne.
Samarbejdsfunktionerne er blot en af de mange fordele ved denne nye designfilosofi, og der er mange flere på vej. Sørg for, at du har et abonnement på Microsoft 365, og at dit dokument er gemt i OneDrive eller SharePoint, så du kan komme i gang med at skrive sammen med andre. Klik derefter på knappen Del i øverste højre hjørne af dit Word-, PowerPoint- eller Excel-dokument, så du kan invitere andre til at samarbejde. De vil herefter modtage en e-mail på deres mobil- eller desktopenhed med et link til filen.
Her kan du få et hurtigt overblik over de nye funktioner.
Skriv sammen i Word

Når samarbejdspartnere åbner dit Word-dokument, bliver deres portrætter eller initialer vist i vinduets øverste hjørne. I selve dokumentet kan du se et lille flag, der viser personens navn og markørplacering, og du kan se ændringer i realtid, mens vedkommende skriver.
Chatvinduet er den ideelle kommunikationskanal, hvis du skal stille arbejdsgruppen et hurtigt spørgsmål. Husk dog, at chat kun er understøttet for desktop-brugere indtil videre, og at chathistorikken ikke bliver gemt. Hvis du har brug for at skrive mere permanente noter, kan du tilføje dem som kommentarer til dokumentet.
Opret en delt PowerPoint-præsentation

I PowerPoint kan du hurtigt se de seneste ændringer, når du åbner et dokument: De dias, der er foretaget ændringer i, er fremhævet med turkis i panelet med minibilleder. Hvis du klikker på et af dem, vil det fulde diasbillede blive åbnet, og de specifikke ændringer vil være tydeligt markeret.
Når et PowerPoint-dokument bliver gemt automatisk, bliver alle ændringer vist i realtid. Kun én person kan foretage ændringer i et redigeringsområde ad gangen, hvilket er med til at forhindre, at I overskriver hinandens arbejde. Når et felt bliver redigeret, vil en lys kant omkring det fortælle dig, at det er låst.
Når du gemmer et dokument, vil du blive informeret om ændringer, der er i konflikt med hinanden, så du kan løse dem. Du kan også klikke på knappen Aktivitet, som ligner en urskive, for at få adgang til tidligere versioner af dokumentet.
Bliv ekspert i Excel-samarbejde
Ligesom med Word og PowerPoint er hver persons markør vist med et flag i dokumentet, men Excel har endnu en smart funktion: Når du klikker på en persons portræt oppe i hjørnet af skærmen, kan du derefter klikke i menuen for at springe til det sted, hvor vedkommende befinder sig i dokumentet lige nu. Dette er særligt nyttigt i forbindelse med store dokumenter eller regneark med flere faner, hvor et fremhævet felt kan være uden for det område, du kigger på. Hvis alle, der arbejder på dokumentet, gemmer automatisk, bliver ændringer i Excel vist inden for få sekunder. Hvis du på et tidspunkt skulle få brug for en tidligere version af dokumentet, kan du gå til Fil > Gendan > Se versionshistorik.
Dit abonnement på Microsoft 365 giver dig fuld adgang til alle apps og funktioner i Microsoft 365 på tværs af alle enheder. Hvis du vil tilmelde dig, skal du blot logge på en hvilken som helst 365-app og opgradere.