KOM I GANG

Fremragende Safari-udvidelser

Gør din browser endnu bedre med disse apps.

Safari-udvidelser giver din browser nogle seriøse superkræfter, som gør dig i stand til at blokere reklamer, finde de bedste priser og rabatter mens du shopper, gemme hjemmesider til offline-læsning og meget mere.

Kom i gang med disse tips, og se udvidelserne nedenfor, som er udvalgt af vores redaktører.


Tilføj en udvidelse

Det er nemt at tilføje en udvidelse: Når du har hentet den fra Mac App Store, skal du gå til Safari > Indstillinger, klikke på Udvidelser og afkrydse feltet ud for den pågældende udvidelse.

Under dine Safari-indstillinger kan du administrere dine udvidelser og se, hvilke data de hver især har adgang til.

Brug udvidelser med Profiler

Funktionen Profiler i Safari gør det nemt at adskille din browseraktivitet, inklusive bogmærker, historik, fanegrupper, websidedata og aktive udvidelser, til privat, arbejdsmæssig og skolemæssig brug. Når du har opsat en profil, bliver den synkroniseret på tværs af alle dine enheder, og den kan aktiveres automatisk, når du skifter til et specifikt Fokus.

Hold dig synkroniseret

Når Safari-udvidelser understøtter synkronisering, får du den samme oplevelse på alle dine enheder. Det betyder for eksempel, at når du aktiverer eller deaktiverer en udvidelse på Mac, vil indstillingen automatisk blive synkroniseret til din iPhone og iPad. Og når du har installeret en udvidelse, der understøtter synkronisering på én enhed, kan du også installere den på andre kompatible enheder via fanen Udvidelser under indstillingerne i Safari.

Hvis du vil aktivere denne funktion på Mac, skal du gå til fanen Udvidelser i dine Safari-indstillinger og aktivere Del på tværs af enheder. På iPhone og iPad skal du gå til Indstillinger > Safari > Udvidelser og aktivere Del på tværs af enheder.

Udforsk mere

Du kan finde nye udvidelser ved at søge efter "Safari-udvidelse" i Mac App Store eller se dig omkring i kategorien Safari-udvidelser. Her er nogle af vores favoritter:


Bedre netsurfing

Blokér reklamer, hold styr på fanerne og tilpas udseendet.


Læs med lethed

Oversæt tekst, gem artikler, blokér distraktioner og bekræft nyhedskilder.


Spar penge, mens du shopper

Overvåg priser, find rabatter, optjen belønninger og analysér anmeldelser.


Hold øje med dine medier

Få bedre medieafspilning og se filmanmeldelser.


Lav bedre opslag

Lav grammatik- og stavekontrol, saml links og udgiv online.


Andre vigtige ting

Opret QR-koder, tilføj tastaturgenveje, test tilgængelighed og meget mere.


Til Mac med Apple Silicon

Hvis du har en Mac med Apple Silicon, kan du også bruge mange Safari-udvidelser til iPhone og iPad med macOS.