
Play, Feel & Live Spanish
Learn Spanish with some of the most iconic songs, past and present.
Spansk er det cooleste sprog lige nu. På et globalt plan taler over 600 millioner mennesker sproget, og det er det officielle sprog i 21 lande. Kombinér det med den bemærkelsesværdige popularitetsstigning i latinsk kultur, ikke mindst takket være Bad Bunnys energiske Super Bowl Halftime Show-optræden (den første spansktalende kunstner til at være hovednavn ved eventen), og kærligheden til spansk når astronomiske højder.
Hvis du er klar til at kaste dig ud i den latinske bølge, så har vi den perfekte guide til dig. Vamos!
Latinmusik er ikke længere en forbigående trend. Superstjerner som Bad Bunny, Rosalía, Karol G, J Balvin og Shakira dominerer hitlisterne og har fans i lande, hvor spansksproget musik traditionelt har haft en begrænset rækkevidde, såsom Indien og Sydkorea. Hvor skal du starte? Sæt gang i festen med moderne reggaeton og latinpop-bangers, eller få alle følelserne ud, mens du lytter til klassiske bachata-sange.
Hvis du var en af de mange millioner, der så Bad Bunnys Super Bowl Halftime Show, var du sandsynligvis ivrig efter at tyde hans tekster. Disse sprogapps har alle spilbaserede lektioner, der kan forhindre dig i at synge fonetisk volapyk, og hjælpe dig med at forstå den lyriske genialitet hos dine foretrukne latinske kunstnere. Selv hvis du allerede taler spansk, vil de også hjælpe dig med at forstå slang i dine yndlingssange.
Miguel de Cervantes er den spanske litteraturs konge. Hans mesterværk Don Quijote de la Mancha rækker langt ud over sin tid og er bredt anerkendt som den første moderne roman og en inspirationskilde for utallige litterære giganter. Hvad enten du er til klassiske mesterværker eller søger nutidige stemmer, tilbyder disse apps et væld af muligheder med bøger eller lydbøger, der passer til dine præferencer.
Glem alt om culebrones og telenovelas. De forældede stereotyper om dramatiske sæbeoperaer fra Latinamerika er for længst fortid; dagens spanske titler omfatter højbudget-thrillere, medrivende mysterier og litterære mesterværker. Film- og tv-branchen har længe hentet inspiration fra spansk og latinamerikansk kultur og litteratur, og nu er du kun et tryk fra et kæmpe bibliotek af filmatiseringer, som du bare må se. Tag dine popcorn, eller palomitas, og sæt i gang.
Disse podcastapps tilbyder et skræddersyet udvalg af spanske og latinamerikanske shows, som er den ideelle måde at gøre dig fortrolig med hurtige spanske samtaler. De vil hjælpe dig med at opdage den smukke mangfoldighed af accenter og rytmer, der findes i det talte spansk verden over, og gøre din morgenpendling til en værdifuld læringsoplevelse.