NYT SPIL

Anomaly Hunters er i byen!

Der venter dig skjulte vidundere i Hethereau.

Velkommen til Hethereau! Som Anomaly Hunter for Eibon Antique Shop vil du stå over for alle slags uforklarlige fænomener (Anomalies) i den store verden i Neverness to Everness. For at samle spor skal du udforske byen. Har du lyst til at glide ned ad en skyskrabers glasfacade eller drifte gennem travle gader i din drømmebil? Her er alt muligt.

Interager med spillets figurer

Hethereau vrimler med mennesker fra butiksejere, der leder efter deres næste kunder, til dine fans, der gerne vil have en autograf. Støder du ind i nogen, så vil de snuble eller brokke sig. Og hvis du føler trangen til at trække et våben og gå amok, kan du risikere at blive eftersøgt af politiet – og hvis de fanger dig, kan du endda blive spærret inde!

Når du udforsker byen, vil du møde mange byboere med realistiske, varierede adfærdsmønstre.

Bliv Anomalies kvit

Hvis dine omgivelser ændrer sig dramatisk, er du sandsynligvis stødt på et højrisikoområde. Videooptagelser kan hjælpe dig med at opklare spor og finde frem til den egentlige årsag til hændelsen. Anomaly Hunters kan indfange, inddæmme og endda Nullify (ophæve) alle slags Anomalies, hvilket gør disse frygtindgydende invasioner til en indbringende bibeskæftigelse for dig.

Hver Esper har en levende personlighed og en fascinerende baggrundshistorie – og du er selv en af dem. Du kommer til at stå over for udfordringer med dem og knytte tætte bånd på de gribende eventyr i tager på sammen.

Du kan samle et hold på fire personer, så du nemt kan skifte mellem dem under en kamp i realtid. Knus fjenden ved at udføre imponerende kombinationsangreb, mens du undviger modangreb med præcision. Hver Esper er unik – fra Mint, der angriber med kløer og tvillingeklinger, til Skia, en animorph, der er dygtig til skyggemanipulation og fysisk kamp. Og glem ikke spillets hovedperson – du er lige så dygtig med sværdet som med Esper Cannons. En del af det sjove er at finde ud af, hvordan deres evner spiller sammen.

Opbyg din personlige fæstning

Efterhånden som du tilbringer mere tid i Hethereau, begynder du at samle aktiver såsom køretøjer og ejendomme. Parker de bilerne i garagen, og begynd at opgradere alt – motor, affjedring, dæk, fælge og lakering kan alt sammen tilpasses, og det er kun fantasien, der sætter grænser. Køb en lejlighed, og indret den efter din smag. Du kan endda forvandle de farlige Anomalies, du har samlet, til unikt, men lunefuldt Anomaly Furniture for at skabe dit eget nogenlunde afslappende fristed.

Du kan tilpasse dit køretøj eller indrette din lejlighed – så længe du har pengene til det.

Naturligvis kræver det midler at udvide en garage eller købe ejendom. Ud over din indkomst som Anomaly Hunter, kan du også prøve andet arbejde. At køre taxa eller levere pakker giver dig mulighed for lovligt at drøne rundt i byen. Fisk i havet, og sælg dine sjældne fangster, når dagen er ved at være ovre. Eller overtag en café, og tag dig af den daglige drift. Der er mange veje til mere rigdom.

Klar til det uventede? Tag til Hethereau, og start dit Neverness to Everness-eventyr.