Redaktørernes udvalgte hylder de allerbedste apps og spil håndplukket af App Store-redaktører over hele verden.

Det er næsten umuligt at tale om fotografiets historie uden at nævne Leica. Lige siden det legendariske Leica I-kamera har mærket fastholdt en enestående dedikation til den tidløse karakter, som manuel filmfotografering besidder – helt op til nutidens digitale tidsalder.
Med Leicas kamera-app til iPhone, Leica LUX, får du den ikoniske fotooplevelse og æstetiske sans mellem hænderne.

Vi var solgt, da: Vi så, hvordan det farverige udvalg af Leica Look-filtre tilførte vores billeder mærkets signaturfarve og -tekstur, mens objektivsimuleringsfunktionen genskabte den karakteristiske bokeh-sløring og synsfeltet fra Leica-objektiver som Summilux og Noctilux.
Leica LUX genskaber på smukkeste vis glæden ved at fotografere med et kamera på iPhone. Og den omhu og indsats, der er lagt i appen, er mærkbar for både hobbyfotografer og professionelle.

Det elsker vi: 120 mm Thambar-objektivet fra appens simulationer af Leica-objektiver. Thambar-objektivet blev lanceret i 1935 og var berømt for den unikke, drømmeagtige kvalitet, det tilførte portrætter. Appen genskaber perfekt dette objektivs karakteristiske, sanselige billeder direkte på din iPhone.

Den største overraskelse: Filtrene i Leica LUX, kendt som Leica Looks, slog virkelig benene væk under os. Tag for eksempel sort-hvid-filteret fra den verdenskendte stjernefotograf Greg Williams, som er skabt til appen i samarbejde med Leica. Han brugte flere måneder på at udvikle og finpudse en algoritme, der kunne genskabe den unikke kornede tekstur fra sort-hvid-film med et blødt fokus, som reagerer på lysintensiteten.
