ESSENTIALS

Klar opgaver med Google Gemini

Sådan gør du AI til din personlige assistent.

Google Gemini bringer en effektiv AI-assistent til iOS – en, der kan meget mere end bare at besvare spørgsmål. Giv Gemini adgang til din Gmail, Google Kalender med mere, og se den gå fra chatbot til handlingsklar agent, som finder sammenhænge og hjælper dig med at få tingene gjort.

Her er nogle af vores foretrukne måder at bruge den på – og en vejledning i at sætte den op.

Find rundt i nye byer

Du ankommer til en togstation i en ukendt by og vil bare gerne hen til dit hotel. I stedet for at rode rundt i e-mails efter bookingbekræftelsen og en adresse, du kan indsætte i en kortapp, kan du blot spørge Gemini.

Gemini henter dine bookingdetaljer, starter navigation og tænker endda forud på din rute.

Med adgang til din Gmail og Google Kort kan Gemini finde dine hoteloplysninger, starte navigation og – hvis du vil – markere en hyggelig café langs ruten.

Få styr på hverdagens dokumentation

Selv fysisk post bliver nemmere at håndtere med Gemini. Tag et billede af for eksempel et brev fra din ejendomsbestyrer, og Gemini kan analysere det, tjekke de foreslåede datoer i din Google Kalender og skrive en kladde til et svar i Gmail.

Et enkelt billede er nok: Gemini forstår indholdet, tjekker din kalender og skriver en kladde til et svar for dig.

Du kan åbne den færdige besked – som også omfatter en emnelinje og modtageren – direkte i Gmail for at give den et sidste gennemsyn, før du trykker på send.

Forbered møder

Det er fem minutter før et vigtigt møde, og du har ikke haft tid til at læse de nødvendige opdateringer, som er spredt ud over e-mails og Google Drev. Men bare rolig: Få bare Gemini til at give dig en hurtig briefing.

Gemini samler spredte opdateringer fra Gmail og Google Drev og leverer en kortfattet briefing, lige når du har brug for det.

Den samler de seneste opdateringer fra dine tilknyttede Google-konti og leverer en læseklar opsummering, så du kan møde op forberedt – uden at skulle åbne en eneste fil selv.

Konfigurer

Denne gnidningsfri oplevelse fungerer, fordi alle dine data er samlet i ét økosystem. For at give Gemini adgang til Gmail, Google Drev, Google Kalender med mere skal du først aktivere Tilknyttede apps.

Det hele fungerer gnidningsfrit – du skal bare aktivere Tilknyttede apps for at låse op for Geminis fulde potentiale.

Du kan gøre dette ved at trykke på dit profilbillede øverst til højre i Gemini-appen, trykke på Tilknyttede apps og derefter aktivere Google Workspace.