SPIL VI ELSKER

#DRIVE Rally

Giv den gas, og ræs målrettet mod sejren.

Sus over asfalten, og bevis dine evner bag rattet i #DRIVE Rally, der er en slags efterfølger til #DRIVE. Her er der fart over feltet, når du rejser tilbage til de storslåede 90’ere og sætter dig bag rattet i nogle af de mest ikoniske rallybiler i historien og oplever #DRIVE fra et helt nyt perspektiv.

Det elsker vi: Hvor skal vi begynde? Er det, at vi endelig kan køre ræs fra et cockpitsynspunkt, mens vi smider vores bil ind i sving og hen over asfalt, mudder og sne? Eller er det de heftige, legetøjsagtige biler, der er baseret på virkelige modeller, som vi kan opgradere og tilpasse lige som vi har lyst? Eller er det fototilstanden, der giver os mulighed for at forvandle enhver scene fra ethvert ræs til en smuk baggrund? Måske er det lidt af det hele.

Bevar kontrollen, mens du glider gennem de smalle baner rundt om i verden.

Hurtigt tip: Det er sjovt at spille #DRIVE Rally. Men ved du, hvad der kan være endnu sjovere, især hvis du jagter de højeste placeringer på Game Center-ranglisterne eller vil mestre en af spillets udfordringer? Det er at spille #DRIVE Rally med en controller, som giver dig den smule ekstra kontrol, der kan holde dig foran alle de andre.

Mød skaberen: Spillets navn afslører det måske, men udvikleren Pixel Perfect Dude fra Polen står også bag #DRIVE, det originale, men dog meget anderledes spil i serien. Det er den dag i dag stadig er et af vores foretrukne endeløse racing-spil til iPhone og iPad.