Identificér alt mellem himmel og jord med iNaturalists enorme database af planter, dyr, insekter og fugle. Du skal bare rette dit iPhone- eller iPad-kamera mod den plante eller det væsen, du vil identificere, og appen klarer resten. Du kan også dele dine observationer med forskere for at hjælpe dem med deres forskning.
Det elsker vi: En af de mest fascinerende ting i iNaturalist-appen er dens Explore-fane, hvor du kan se et kort, der viser observationer registreret i nærheden af dig. Vi har opdaget, at nogle af vores naboer har nogle virkelig eksotiske planter i deres haver, og andre er virkelig interesserede i at identificere fugle.

Hurtigt tip: iNaturalist kan rejse i tiden. Ud over at bruge live-kamerafunktionen kan du også bruge appen til at identificere og registrere observationer baseret på fotos, du allerede har taget. Hvis du fotograferede dem med din iPhone eller iPad, vil appen også inkludere deres lokationsdata.
Mød skaberen: iNaturalist begyndte som Ken-ichi Ueda, Nate Agrin og Jessica Klines universitetsprojekt, som var bygget til at registrere og identificere arter i naturen. I dag er det en nonprofitorganisation, der har samarbejdet med California Academy of Sciences, National Geographic Society og mange andre tilknyttede videnskabelige, bevaringsfokuserede og uddannelsesmæssige organisationer.