Tror du, at du kan gøre det bedre end Moder Natur? Find ud af det med de meditative puslespil i Preserve. Placer planter, dyr og terræn på et stadigt voksende kort for at opbygge et afbalanceret økosystem, f.eks. skove, der beskytter hjorte, eller floder, der løber ud i gåsevenlige moser. Nå målscoren, og gå videre til den næste øko-udfordring!
Det elsker vi: Den dejlige sindsro. Ingen timere, ingen katastrofer – bare blid musik og stabile fremskridt, mens dit kort fyldes med farve og bevægelse. At skifte fra klassisk visning til hovedbrudsvisning skærper udfordringen, men gør det endnu mere givende at gøre verden grøn.

Hurtigt tip: Forstår du ikke, hvorfor du ikke kan placere en bestemt type terræn eller dyr? Tjek spillets opslagsværk for at få en opfrisker på, hvad der kan placeres hvor. Floder skal for eksempel starte på et bjerg, en forhøjning eller springe ud fra en eksisterende flod. Og kan ikke løbe op ad bakke – selvfølgelig!
Mød skaberen: Bitmap Galaxy er et indie-spilstudie med base i den slovakiske hovedstad Bratislava. Holdet havde oprindeligt felt-kvælende forurening som en forhindring i Preserve, men de skrottede ideen, da det bare ikke var sjovt.