Der er dem, der siger, at Bigfoot bare er en vandrehistorie. Men han er i allerhøjeste grad virkelig i spillet Sneaky Sasquatch, som du kun kan finde på Apple Arcade. Og han er sulten efter sjov! Han er selvfølgelig vild med at guffe campisternes hotdogs i sig, mens han forsøger at holde lav profil, men Sasquatch-livet handler om meget mere end dét.
Det elsker vi: Når Sasquatch slubrer ketchup i sig direkte fra flasken – og alle de andre måder, han forsøger at passe ind i det civiliserede samfund på, for eksempel når han skal surfe eller køre gaffeltruck. Heldigvis lader det ikke til, at nogen undrer sig over dine anstrengelser. Og hvis du bliver grebet i at stjæle lækkert skrald, er parkbetjentene heldigvis utrolig høflige, når de følger dig hjem.
Gå i dybden: Sasquatch er også lidt af en helt. Uanset om han gør nye fremskridt i sin karriere eller fjerner forurening i en dykkerdragt, er han klar til at redde byen fra den irriterende Pemberton-familie.

Hurtigt tip: Husk at tage din hund med, når du strejfer rundt i skoven. Den kan måske snuse sig frem til en sjælden (og dyr) trøffel, du kan sælge.
Mød skaberne: Den canadiske duo RAC7 Games startede i 2011 med at lave hyggelige spil som Splitter Critters. Teamet blev officielt en del af Apple i maj i 2025.
Se flere fantastiske Apple Arcade-spil:
Leder du efter flere spil? Du kan finde over 200 spændende Apple Arcade-spil på fanen Arcade i App Store.
Tilgængeligheden af de over 200 spil varierer alt efter enhedernes hardware- og softwarekompatibilitet. Visse former for indhold vil ikke være tilgængelige i alle områder.