SPIL VI ELSKER

Chants of Sennaar

Afkod et vanskeligt sprog for at låse op for en mystisk verden.

Det enorme tårn i hjertet af Chants of Sennaar gemmer på utallige hemmeligheder – inklusive et sprog, du (i første omgang) ikke forstår. Løs kringlede opgaver, og snig dig gennem forbudte områder for at nå toppen af bygningen, mens du udleder betydningen af massevis af piktografiske glyffer. Studér vægmalerier, overhør samtaler eller spil gemmeleg: Man ved aldrig, hvornår man lærer et nyt ord!

Efterhånden som du interagerer med tårnets besynderlige beboere, vil du langsomt afsløre deres sprog. Følg efter det barn!

Det elsker vi: Det fantastiske øjeblik, hvor du afkoder et nyt sæt glyffer og pludselig kan forstå, hvad folk omkring dig siger. At have en helt, der opnår succes gennem kommunikation i stedet for kamp, er en original – og genial – idé.

Hurtigt tip: Kan du ikke tyde den præcise betydning af en glyf? Skriv dit bedste gæt i din journal, og revider det senere, når du finder flere kontekstuelle spor. Hvis du kommer tæt nok på – som eksempelvis "skib" for runen, der betyder "fartøj" – hjælper det dig med at låse oversættelsen op.

Mød skaberen: De franske indie-udviklere Julien Moya og Thomas Panuel hentede inspiration fra mange forskellige kilder, da de skabte de fiktive sprog i Chants of Sennaar, herunder bandes dessinées-tegneserier fra 1960'erne, oldtidens kileskrift og vikingernes futhark-runer.