VORES FAVORITTER

Den sødeste kabale

Der venter sukkersød underholdning i Candy Crush Solitaire.

Hvad får man, hvis man krydser et populært Match 3-spil med kabalegenren? Masser af god underholdning.

Candy Crush Solitaire føjer et sukkersødt tvist til det klassiske enmandsspil, hvor du skal rydde bordet for kort. Her kan du se, hvad du kan vente dig, når du sætter tænderne i denne geniale kombination:


Disse vanskelige baner sætter dine kabaleevner på en prøve.

Et es i ærmet

Det kan være svært at få en kabale til at gå op, men i Candy Crush Solitaire har du en trumf i baghånden. Med Gemmebunken kan du nemlig sætte et kort til side, så du kan bruge det senere (hvilket kan være ret nyttigt, hvis du begynder at sidde fast). Og hvis du gerne vil udskifte det med et andet kort, er det bare at gøre det.


Boosts og bonus

Det ville ikke være Candy Crush uden masser af lækkerbiskener, og du kan se frem til at bruge kendte boosts fra spiluniverset. Du kan for eksempel spille en Farvebombe for at fjerne alle tilgængelige kort eller knuse et kort på brættet med en Slikkepindshammer. Og smagen af Candy Crush rækker også ud over kabalebanerne – du kan nemlig “candyficere” postkort fra hele verden, mens du gennemfører baner. Er det dér en yeti på skovtur i Central Park?


Hvor mange kort kan du fjerne i træk?

Stimevis af underholdning

Det kan godt betale sig at fastholde en succesfuld stime, hvis du virkelig gerne vil rage ressourcer til dig. Du kan opfylde din stimemåler ved at fjerne flere kort i træk uden at trække nye – hvis du får den helt op at ringe, vil du låse op for bonusmønter, ekstra kort og andre gode sager. Og når det lykkes for dig at fjerne kort af samme eller skiftende farver, vil du fordoble din belønning!