Bloons er frygtindgydende modstandere i det populære strategispil Bloons TD – men er helt forrygende allierede i Bloons Card Storm, hvor du skal spille kort for at sende de ydmyge blå Bloons, luftskibe og andet i kamp mod din modstanders helt. Du skal bare passe på, de ikke bliver sprængt!
Det elsker vi: At overliste vores modstandere. Bloons er flere ture om at angribe, så man skal hele tiden tænke nogle træk frem. Til gengæld føles det utrolig tilfredsstillende at se bølge efter bølge af Bloons kæmpe sig gennem modstandernes styrker – især når dine tapre aber samtidig stikker en kæp i hjulpet på din modstanders snedige planer.
Hurtigt tip: Overrask dine rivaler med befæstningskort. Dit nemesis har måske regnet ud, at forsvaret kan modstå dit kommende angreb ... men så spiller du lige Improved Fortification-kortet og forøger en Bloons livsenergi i allersidste øjeblik. Sejren er din!
Mød skaberen: Spilfirmaet Ninja Kiwi fra New Zealand er grundlagt af brødrene Chris og Stephen Harris fra Auckland. I det originale Bloons (2007) styrede man en abe, der kastede med pile mod klynger af balloner – en idé, der kom fra Stephens kone, der foreslog dem at lave et spil, der mindede om pil-og-ballon-spillene fra forlystelsesparker.
