Har du lyst til en kop magisk te? I Teablin Teashop bliver der serveret fortryllede drikke med masser af charme. Du skal arbejde sammen med goblinerne i din hyggelige tevogn og tage dig godt af de gæster, der kommer for at få slurk flydende varm lykke.
Det elsker vi: At vaske, fodre og passe tegoblinerne – eller Teablins, som de kaldes – og se dem vise deres taknemmelighed ved at efterlade særlige teposer rundt omkring i haven, hvor de render rundt. Du skal bare samle teposerne, bringe tepotten i kog og åbne din rullende “tea truck”! Snart kan du brygge og servere velduftende drikke for et bredt udvalg af kunder, der vil have alt fra brændende varm grøn te til lunken sort te og sød iste med honning.

Hurtigt tip: Du kan vinde de små Teablins’ gunst ved at tage dig godt af dem og lege med dem. Jo bedre du lærer dine små kæledyr at kende, og jo mere du interagerer med dem, desto bedre bliver deres te, og desto mere udvikler de deres individuelle udseende og egenskaber.
Mød skaberen: Soo Yeon Seo, der er CEO hos MalMal, var kunststuderende, men ville gerne lave spil, så hun begyndte at lære spiludvikling. Historien bag Teablin Teashop, der er Seos første udgivelse, handler om en ejer af en tebar, der ikke kan finde ud af at brygge te og får hjælp af de små Teablins. Seo håber, at spillet vil inspirere andre til at følge deres egne drømme.