SPIL DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF

Whiteout Survival

En ny istid har tvunget civilisationen i knæ. I Whiteout Survival er temperaturen langt under frysepunktet, og det er svært at finde forsyninger i spillets verden. Mon du kan skabe en fremtid for en gruppe overlevende midt i kulden?

Udrust dine helte til vigtige ekspeditioner i det barske terræn.

Derfor er det populært

Det postapokalyptiske strategispil skal nok holde dig beskæftiget. Al moderne teknologi er gået tabt med nedfrysningen af kloden, så menneskeheden må genfinde dens grundlæggende færdigheder og begynde forfra med at jage og samle ressourcer.

Du er lejrens leder, og du skal sørge for at få mest muligt ud af dine folk og redskaber, så du kan omdanne din lillebitte bosættelse til en stor og travl by – og ende med at blive den dominerende magt på permafrosten.

Det er vigtigt at sørge for, at dine indbyggere er i sikkerhed og har det varmt nok, men du kan ikke bare lige dreje på en termostat for at skrue op for radiatoren. Du får brug for masser af træ, kul og jern for at skabe varme, og du skal også bygge hytter, sundhedsfaciliteter og miner for at forberede dig på det kommende uvejr.

Du skal tage dig godt af dine beboere.

Takket være forslagskassen midt i byen kan dine indbyggere fortælle dig, hvad de synes om din ledelse. Men reel succes i Whiteout Survival kræver, at du ser ud over dit lille samfunds grænser.

Udforskningsgrupper med tapre helte er vigtige for dine ekspansionsplaner, for de skal både kæmpe mod rivaliserende overlevende og vilde dyr om ressourcer. Du skal også afgøre, om du vil lukke andre overlevende ind i din lejr – de kan gavne dit samfund, men de vil selvfølgelig også forbruge vigtige ressourcer.

Du er heller ikke den eneste fraktion, der forsøger at opnå kontrollen over denne iskolde fremtid. Det er et multiplayerspil, hvor mange andre ledere søger herredømmet over isen. Vil du indgå alliancer med andre, eller vil du forsøge at erobre alt omkring dig? Det er helt op til dig ...

Du skal ikke kun kæmpe for at holde varmen, men også for at holde stand mod de andre fraktioner.

Sådan kommer du i gang

Whiteout Survival kan godt virke lidt overvældende, første gang du træder ind i dets isdækkede verden. Derfor kan det være en god idé at starte med at sætte spillet på pause, så du kan få et overblik over de forskellige valgmuligheder på skærmen.

Din rygsæk indeholder for eksempel ekstra ressourcer og Speedups, der kan accelerere dine byggeprojekter – husk at gemme nogle af dem til endnu koldere dage – og på kortet kan du se et udsnit af den tilfrosne dystopi uden for dine bymure.

Det vigtigste af det hele er måske, at byens termometer fortæller dig, om din vedvarende kamp mod elementerne er på rette kurs.

Hver helt har unikke talenter, der kan hjælpe dig på din mission.

Vidste du det?

Udvikleren Century Games har tidligere erfaring med at redde menneskeheden fra udslettelsens rand efter en iskold apokalypse – de står nemlig også bag bybyggerspillet Frozen City.