Har du 400 dage, der mangler lidt eventyr? Så kan du dykke ned i den fascinerende spilverden i The Longing Mobile. I rollen som en Shade – en konge fra oldtidens eneste tjener – har du godt et år (i virkelig tid), før din hersker vågner efter en meget lang lur. I mellemtiden skal du skabe kunst, blive venner med edderkopper og overveje meningen med livet, mens den store dag kommer nærmere og nærmere.
Det elsker vi: Det vilde koncept! Du kan ikke gennemføre The Longing på én gang (eller på ti gange for den sags skyld), men tiden går, mens du er væk fra spillet. Så husk at kigge forbi med jævne mellemrum for at se de nye ting, du kan udforske. Vi er blevet ret knyttede til vores ensomme lille Shade og hans filosofiske overvejelser – og vi er langsomt begyndt at opdage hemmelighederne om dette mystiske kongerige.

Hurtigt tip: Stil dig oven på den Y-formede støttebjælke i mineskakten. Vent i nogle minutter, indtil den går i stykker, og du kan se et hul i gulvet. Gå derned, og få fat i hakken – den er nemlig et supersmart redskab.
Mød skaberen: På en vandretur i sit hjemland Tyskland besøgte animatoren Anselm Pyta Barbarossa-hulen, hvor sagnet fortæller om en konge, der sov i flere århundreder under bjerget og kun blev bevogtet af en enkelt tjener. Historien inspirerede Pyta til at udvikle The Longing , og processen endte med at vare seks år. Men han ser spillets langsomme tempo som en modgift til samfundets stresstendenser, hyperaktivitet og det konstante bombardement af vores sanser.