APPS VI ELSKER

Focus Noodles

Denne forførende fokustimer motiverer dig med … suppe!

Har du svært ved at koncentrere dig om en opgave? Så kan du få hjælp til at finde motivationen med en dampende varm skål (digitale) nudler i Focus Noodles.

Det elsker vi: Fokusredskabets originale nudeltema. De forskellige timerindstillinger tilbereder forskellige retter: Fem minutters fokus giver dig en skål hurtignudler, 30 minutter giver en variation med grøntsager, og 60 minutter giver dig en gourmetoplevelse med blæksprutte og det hele. Hvis du kan koncentrere dig om dine opgaver, vil du måske en dag opnå titlen som Noodle Master!

Bevar din koncentration (og lad din enhed være) for at samle lækre belønninger.

Hurtigt tip: Har du brug for lidt hjælp? Så prøv at aktivere Cruel-delen. Hvis du løfter din enhed, vil den nemlig sørge for, at der blive føjet mere tid til timeren.

Mød skaberen: Da udvikleren Alex Li grundlagde IdeaTiny Studio i 2020, håbede han på at “lave nogle interessante apps og blive en interessant person”. Hans andre apps omfatter Mooding og Goalo.