Der er ingen grund til at frygte det blanke stykke papir. I hvert fald ikke, hvis du har Simply Draw ved hånden, for appen er fyldt med lettilgængelige tegnelektioner, hvor du kan lære at tegne alt fra naturlige landskaber til charmerende figurer. Så grib papir og blyant, vælg et kursus, og lad appens enkelte lektioner hjælpe dig med at frembringe tegninger, som du kan være stolt af.
Det elsker vi: At Simply Draw understøtter ens individuelle kreativitet og opfordrer brugeren til at give tegningerne sit eget touch. For eksempel kan det virtuelle lærred i appens Expression Builder hjælpe dig med at mikse og matche præcis de udtryk, du gerne vil opnå, så du får den helt rigtige reference at tegne efter. Hvis du har brug for mere hjælp fra de erfarne, kan du også følge instruktørens designs helt tæt, når vedkommende gennemgår de enkelte trin fra at studere referencebilleder til at lægge skygger på.

Hurtigt tip: Når du har fået varmet blyanten op med nogle grundlæggende tegnelektioner, kan du tage et kig på appens Library-fane, hvor du kan vælge imellem mange sjove figurer, dyr og naturscener, som du selv kan prøve at tegne. Du kan tracke dine fremskridt i Journal-fanen, hvor du kan fotografere dine værker og tilføje noter om din kreative proces.
Mød skaberen: Simply er en appudvikler, der står bag en række undervisningsapps, hvor du kan lære alt fra at spille guitar (Simply Guitar) til at synge (godt gættet – Simply Sing). Uanset hvilken app, der er tale om, er der altid fokus på tilgængelighed i Simplys interaktive tilgang til at lære nye ting.