Snup dit board – det er tid til at lave tricks på stribe! Du kommer både til at møde spøjse personer og vise, hvad du kan, på ramper og skinner i de charmerende skaterparker i Perfect Grind.
Det elsker vi: At sammensætte seje kombinationer. Det er bare en skøn fornemmelse at gå fra en nollie dolphin til en 360 Weddle til et 50-50 grind – og det er bare begyndelsen. Den enkle ethåndsstyring gør det dejligt nemt at lave heelflips, wall plants og manuals, mens du laver vilde trickkombinationer gennem hele banen.
Hurtigt tip: Du skal ikke glemme parkeditoren. Din egen park er det perfekte træningssted, og det er supernemt at opbygge en helt fra bunden. Alternativt kan du også bare downloade andre spilleres fabelagtige kreationer, for eksempel et enormt tårn, som du skal skate hele vejen til tops i.
Mød skaberen: En fælles passion for skatingspil til konsol inspirerede indieudviklerne Jonathan Lanis og Resa Liputra til Perfect Grind. Duoen prøvede forskellige genrer af – blandt andet en Endless Runner (eller skulle vi sige Skater?) – før de endte ved spillets nuværende design.
