APPLE ARCADE

Trom løs til Taiko-rytmen!

Kan du høre den rumlen? Det er Taiko no Tatsujin! Denne overdådige hyldest til japansk slagtøj har fanget opmærksomheden hos fans af rytmespil verden over. Nu kommer de dundrende rytmer til Apple Arcade med Taiko no Tatsujin Pop Tap Beat.

Ram midten af din tromme for at lave et dybt dunk til røde toner og kanten af trommen for at ramme blå toner.

Vi elsker: At tromme med på et vildt soundtrack, der er proppet med hitmusik fra anime, computerspil og japansk pop. Og hvem ville ikke elske at designe sin egen tromme med sjove outfits og hatte?

Vælg dine favoritsange på tværs af genrer.

Hurtigt tip: Har du svært ved en specifik sektion? Reducér sværhedsgraden for at prøve med færre toner. Når du er blevet mester her, kan du skrue op igen!

Tryk på det rette tidspunkt for at få alle de sjove figurer til at danse løs.

Mød udvikleren: Bandai Namco skabte Taiko no Tatsujin i 2001 for at introducere den klassiske taito-tromme til rytmespillene. “Vi forsøgte at vende en spand på hovedet og spille på den”, fortæller spilveteranen Takehito Sasaoka. “I de sidste 20 år har vi forsøgt at få folk til at føle sig hjemme i at spille til musikkens rytme”.

Leder du efter flere spil? Opdag mere end 200 andre spændende Apple Arcade-spil på fanen Arcade i App Store.

Tilgængeligheden af de over 200 spil kan variere afhængig af de forskellige enheders hardware- og softwarekompatibilitet. Noget af indholdet vil muligvis ikke være tilgængeligt i alle områder.