PRØV NU

Fremad mod den søde sejr!

Bryd med formerne i CookieRun: OvenSmash.

CookieRun er tilbage! Og det er sprødere, sødere og klar til at bage og brage løs i et brawler-spil i realtid. Er du klar til at stige til tops i denne nye verden af Cookies? Her er et par af App Store-redaktørernes favoritter i dej-dysten.

Man kan ikke tale om CookieRun uden Cookies – de er hovedingrediensen i spillet. I CookieRun: OvenSmash spiller Cookies en afgørende rolle: De afgør, hvem der løber med sejren i Oven Crown Cup. Ud over velkendte ansigter som GingerBrave og Cherry Cookie møder du nye Cookies, der er friskbagt specielt til dette spil. Mød Fruit Punch Cookie, der blander forskellige friske frugter for at skabe en eksplosiv smag, og Ice Pop Cookie, der svinger sit Ice Bat med en ulidelig kulde. Prøv at samle disse unikke Cookies, og få konkurrenterne til at smuldre.

Bevis, at du er den bedste i de forskellige kamptilstande.

Hvordan vinder man så Oven Crowns? Prøv kræfter med unikke spiltilstande – de har alle forskellige spillestile og mål, så oplevelsen er altid frisk og udfordrende. I Castle Crasher skal du for eksempel eskortere en skildpadde fra midten af banen til hvert holds destination. I Drop the Beat går sejren til den, der kontrollerer scenen og scorer flest point. Som en ekstra lækkerbisken bliver der i hver spiltype genereret tilfældige Spell Cards. De har buffs, der gør alt fra at øge din angrebskraft til at gøre dig mindre, så de kan vende kampens gang og få modstanderne til at smuldre.

Gear ned mellem kampene, og find ligesindede.

I CookieRun: OvenSmash får du lige så meget ud af at slappe af som at være midt i kampens hede. Platter Plaza er et socialt samlingspunkt i spillet med forskellige temazoner, der spænder fra et strandparadis til en østasiatisk metropol. Gå hen til de Cookies, der venter i krogene, for at acceptere skjulte missioner, eller vælg et af de mange minispil, du kan spille sammen med andre Cookies. Du kan endda hoppe ombord på en helikopter for at se Platter City fra luften.