VORES FAVORITTER

Pokémon og os

App Store-redaktørernes personlige forbindelse med Pokémon.

Pokémon fejrer sit 30-års jubilæum, og gennem årene har fænomenet berørt utallige fans, heriblandt vores App Store-redaktører. Her er nogle af de mest skattede Pokémon-minder fra vores teams rundt om i verden.


Canada

“Jeg er nok App Stores nyeste Pokémon-fan, og det kan jeg takke min 7-årige søn og udgivelsen af Pokémon TCG Pocket på App Store for. Vi elsker at sætte os ned hver dag – som regel efter aftensmad – for at åbne vores pakker og se, hvad vi får! Da jeg var ung, samlede jeg på sportskort med min far, og nu kan jeg føre den tradition videre med min søn, men denne gang er det med Pokémon i stedet.”

Min yndlings-Pokémon


Europa

“Mit første møde med Pokémon som barn var faktisk animeserien og ikke spillene. Derefter kom caps. Mange år senere spillede jeg så endelig mit første spil, som var Pokémon LeafGreen, og derefter var der ingen vej tilbage. Jeg har altid elsket de flyvende Pokémon, og frem for alt Zapdos og Pidgeot. Ashs Pidgeot har den sørgeligste historie, og Zapdos har simpelthen et af de bedste designs. Nu, hvor jeg er voksen, er jeg på en mission, der har varet flere år, for at samle hvert eneste Zapdos TCG-kort, der findes.”

Min yndlings-Pokémon


Hongkong

“Som for mange andre fra Hongkong var Pokémon-animeserien min vej ind. Derefter plagede jeg min mor om at få en Game Boy (på trods af vores 'ingen videospil'-regel derhjemme!), så jeg kunne spille Pokémon Gold og Pokémon Silver. I det lille, tætte lokalsamfund, jeg voksede op i, var Pokémon noget, der i høj grad handlede om fællesskab. Lige fra spillet til Pokémon-kortene kredser mine barndomsminder om at mødes med de andre børn i parken for at bytte kort og kæmpe mod hinanden – et syn, man sjældent ser i dag. Det er derfor, Pokémon GO ramte mig så stærkt; det genoplivede den følelse af fællesskab og bragte så mange gode barndomsminder tilbage.”

Min yndlings-Pokémon


Japan

“Pokémon Blue var mit første spil, og Wartortle har altid været min favorit. Mit bedste minde er, da min familie besluttede at flytte fra byen og ud på landet, da jeg var 10 år. Før jeg flyttede, hjalp mine venner mig med at fuldende mit Pokédex, og det lykkedes mig at samle alle Pokémon undtagen Omanyte, hvilket føltes noget bittersødt dengang. Lige siden har Pokémon altid forbundet mig med venner, familie og kolleger, uanset hvor jeg tog hen. Nu er min lille søn begyndt at blive vild med Pokémon, og jeg glæder mig til at tage på nye eventyr sammen med ham.”

Min yndlings-Pokémon


“Jeg har spillet alle spil i Pokémon-serien siden Pokémon Green, og min partner eller søn spillede altid den version, jeg ikke selv valgte. Et af mine stærkeste minder er fra Pokémon Gold og Pokémon Silver. Jeg gav min daværende langdistancekæreste – som nu er min hustru – en Game Boy og Gold og bad hende om at fange nogle Pokémon, inden vi sås igen. Der var også en tid i Japan, hvor der udkom en ny Pokémon-film hver sommer, og min søn og jeg tog i biografen for at få Legendary Pokémon-gaver. Med Pokémon TCG Pocket glæder jeg mig til at samle forskellige versioner af de Pokémon, der er knyttet til de minder.”

Min yndlings-Pokémon


Korea

“Tilbage i marts 2017 – to år før jeg startede hos Apple – var jeg i Paris for at dække modeugen. Men helt ærligt var jeg mere spændt på Pokémon GO end på catwalken. Spillet var kun blevet lanceret omkring otte måneder tidligere, og hver køretur mellem shows blev til min egen lille Pokémon-jagt, som jeg spillede fra bagsædet. En eftermiddag, da jeg kørte forbi et parisisk vartegn, fangede jeg den særlige Pikachu med en festlig partyhat, der fejrede Pokémon Day. Jeg elskede dens uudviklede form så højt, at jeg aldrig udviklede den, og jeg har stadig det originale screenshot fra det øjeblik. At fange den Pikachu er stadig et af mine mest dyrebare Pokémon GO-minder.”

Min yndlings-Pokémon


Storbritannien

“Min storesøster og jeg fik Pokémon Red og Pokémon Blue i julegave i 1999, og vi blev begge fans for livet – vi spiller stadig den dag i dag. Charmen ved disse spil ændrede mit liv for altid: Jeg begyndte at lære japansk bare tre år efter at have spillet det første spil, og jeg blev fast besluttet på selv at arbejde i spilindustrien. Jeg ser spændt frem til hver ny Pokémon-udgivelse og de opfindsomme nye designs. Jeg er især vild med Pokémon, der ligner mad – Alcremie, Tatsugiri, Poltchageist og mange andre!”

Min yndlings-Pokémon


“Ligesom Pikachu er det for Ash, så har Pokémon været en elsket følgesvend for mig næsten hele mit liv. Min bedstemor – som aldrig havde holdt en Game Boy før – viste mig en juledag, hvordan man kom ud af starthuset i Pokémon Yellow. I skolen spillede og byttede jeg Pokémon-kort med venner mellem timerne. I min karriere som magasinskribent dækkede jeg den eksplosive ankomst af Pokémon GO og talte med kendte fans for at fejre Trading Card Game's 25-års jubilæum. Med spillene, TCG og anime ved jeg, at Pokémon vil bringe mig glæde resten af mit liv!”

Min yndlings-Pokémon


©Pokémon. ©Nintendo/Creatures Inc./GAME FREAK inc.