GØR MERE

Find din perfekte noteapp

Uundværlige apps med AI-funktioner, kalenderintegration med mere.

Både enkelt og hurtigt

Organisér noter med Bears intuitive hashtag-system, eller lad Grammarly finpudse dit indhold, mens du skriver. Med en enkel kommando vil Notions AI tilpasse en skabelon til din opgave, mens iA Writers fokustilstand udtoner alt undtagen den linje, du skriver på, for at mindske forstyrrelser.


Find de skjulte funktioner

Ulysses’ robuste mappesystem og skabeloner gør appen perfekt til større projekter. Noted kan optage møder og lave en overskuelig udskrift. Ved at kombinere en kalender med effektiv notetagning kalder Agenda den rette note frem på det helt rigtige tidspunkt. Og Craft gør det nemt at formatere og omarrangere tekstblokke på farten.


Til bedre håndskrift

Disse apps fungerer perfekt med Apple Pencil. Goodnotes omdanner rodede kruseduller til renskreven tekst og diagrammer, mens Notability laver quizzer ud fra håndskrevne noter. Brug Penbooks elegante skrivematerialer til at holde styr på din dagsorden eller opgaveliste. Hvis du bedst kan lide at tegne, så tjek Paper ud, som har et utal af tuscher og penne.