Det banebrydende runner-spil har fundet et nyt hjem på Apple Arcade i form af Subway Surfers+. Denne udgave er uden reklamer og køb i appen, så du kan jagte highscores på en helt ny måde.
Det elsker vi: Et nyt stop hver måned. Spillets World Tour pisker dig gennem skæve fortolkninger af virkelige byer. Oplev kendte seværdigheder som Eiffeltårnet og Golden Gate Bridge.
Hurtigt tip: Hvis du swiper nedad, mens du befinder dig i luften, kommer du hurtigere ned på jorden igen, end hvis du bare lader tyngdekraften gøre arbejdet. Husk at gøre det, hver gang du springer ud over en kant – med en hurtigere landing kan du ofte snuppe mønter og andre gode sager, som du ellers ville have sprunget forbi. Ka-tjing!
Mød skaberen: Spiludvikleren Sybo Games, der har hjemsted i Danmark, snørede for første gang løbeskoene i 2012. Siden lanceringen har Subway Surfers opnået milliarder af timers spilletid og affødt spin-offs som Apple Arcade-hoverboardspillet Subway Surfers Tag.
Se flere spændende Apple Arcade-spil:
Leder du efter flere spil? Du kan finde over 200 spændende Apple Arcade-spil på fanen Arcade i App Store.
Tilgængeligheden af de over 200 spil varierer alt efter enhedernes hardware- og softwarekompatibilitet. Visse former for indhold vil ikke være tilgængelige i alle områder.
