Solen skinner, og der er en mild havbrise, mens du gør dig klar til dit slag. Det ikoniske syvende hul på Pebble Beach ligger kun omkring 30 meter væk, men det er sværere at få golfkuglen til at lande på denne smukke green, end det ser ud. Kan du klare den på to slag, så du holder dig på toppen af scoringstavlen?
Velkommen til PGA TOUR Pro Golf på Apple Arcade, hvor digitale golfspillere kan prøve kræfter med nogle af verdens mest berømte baner.
Det elsker vi: Blandingen af enkel styring og overraskende dybde. For at slå til kuglen skal du sigte omhyggeligt, trække tilbage for at vælge slagets kraft og give slip, når pilen er på greenen. Det er pærelet – medmindre du altså har glemt at tage højde for vinden, hvor kuglen ligger, greenens skråning og andre variabler. Du vil også se din modstanders golfkugle flyve derudaf live, så der er godt med pres på!
Hurtigt tip: Husk at skrue. Hvis du giver kuglen topspin, når du laver drives, kan du slå endnu længere (især hvis du har modvind). Og hvis du har brug for, at kuglen stopper brat, skal du give den backspin i stedet.
Mød skaberen: Før studiet HypGames blev grundlagt i Florida i 2016 lavede medlemmerne af teamet sportsspil for EA, Zynga og andre store udgivere. De står også bag Ultimate Golf.
Se flere fantastiske Apple Arcade-spil:
Leder du efter flere spil? Du kan finde over 200 spændende Apple Arcade-spil på fanen Arcade i App Store.
Tilgængeligheden af de over 200 spil varierer alt efter enhedernes hardware- og softwarekompatibilitet. Visse former for indhold vil ikke være tilgængelige i alle områder.
