SPIL VI ELSKER

Passpartout 2: The Lost Artist

Mal dig til succes i det charmerende eventyr.

Skal din kunst betage, eller skal den sælges? I Passpartout 2: The Lost Artist skal den begge dele! Her spiller du en falleret kunstner, der udforsker en smuk fransk by, mens du påtager dig opgaver for de lokale, for eksempel at male et skilt, der advarer om de menneskeædende fisk i havnen. Du skal jagte din drøm om at se et af dine værker blive udstillet på et berømt museum – og kradse lidt skejser ind undervejs!

Det elsker vi: At skabe fabelagtig kunst. Det er supersjovt at udtrykke sig med maling, blyanter og svampe på de virtuelle lærreder. Uanset om du har skabt et detaljeret landskab eller malet en abstrakt boble med farvekridt, skal der nok være nogen i byen, der vil betale for dine værker.

Lidt farve her og lidt farve der – og voilà! Du har lige designet en smart T-shirt.

Hurtigt tip: Det er sjovt at være kreativ med fingerspidserne, men på en iPad føles det som den ægte vare, hvis du bruger en Apple Pencil. Uanset hvilken enhed du bruger, kan du prøve at rotere den, mens du maler, for at skifte mellem stående og liggende retning.

Mød skaberen: Det svenske spilstudie Flamebait Games blev grundlagt af fem universitetsdimittender, som startede deres firma med originalen Passpartout fra 2017. Spillet er inspireret af Bob Ross’ teori om “glædelige små uheld”, og udviklerne valgte atter engang at undlade at tilføje et viskelæder til spillet.